HOLMEGAARD

SAMSØ

 

Velkommen

Holmegaard er for både den store og lille familie eller vennegruppen. En smuk base for ferien på Samsø.

Holmegaard kan lejes i sin helhed, eller bare en af de fem ferielejligheder, som huset indeholder.

De fem ferielejligheder er alle med eget bad, et eller to soveværelse(r) og opholdsstue. Alle med havudsigt. Der er fælles veludstyret køkken og dejlig stor spisestue – naturligvis også med havudsigt.

 

Holmegaard danner den perfekte ramme for jer, der gerne vil holde ferie sammen og alligevel lidt hver for sig. Holmegaard er netop helt nyistandsat – Skal du være en af de første, der tager huset i brug ?

NB: Booking er på nuværende tidspunkt forhåndsreservationer.  Når du har sendt en bookinganmodning, vil du modtage en

e-mail med yderligere oplysninger omkring betalingsmetode og bekræftelse på din booking.
Har du særlige ønsker til booking, bedes du venligst kontakte os direkte via nedenstående kontaktformular.

 

Om Holmegaard

Holmegaard er essensen af Samsø idyl, hvor ro, natur og velvære flyder sammen til den perfekte feriestemning.

Holmegaard har en enestående beliggenhed - tæt på Ballens restauranter og butikker og alligevel helt tilbagetrukket for enden af den smukkeste rønneallé.

 

Holmegaard ligger højt hævet i landskabet og med udsigt til havet mod øst og markerne mod vest. Holmegaard har egen strandgrund helt ned til havet, der giver den oplagte mulighed for en morgendukkert.

Holmegaard blev efter en brand nybygget på nuværende placering i 1931 og er gennemgribende og alligevel nænsomt nyistandsat i 2020/2021, hvor den oprindelige charmerende gårdstemning er bevaret. Der er lagt vægt på gedigne materialer, høj komfort og bæredygtige løsninger.


Holmegaard giver den perfekte base for strandture, oplevelser rundt på øen eller ren afslapning i Holmegaards store have med frit udsyn til havet. Med Holmegaards placering tæt ved Ballen, er der rig mulighed for gode madoplevelser inden for gåafstand.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Holmegaard.
Og til Samsø.

 

Galleri

 
IMG_5979_edited.jpg

Udlejning

Der findes i alt fem ferielejligheder på Holmegaard. Tre på første sal og to i stuen. Det er muligt, at leje en enkelt, flere af ferielejlighederne eller hele Holmegaard samlet.

Fælles for alle er den skønne havudsigt og den gode placering.

 

Information ved ophold på Holmegaard

Havudsigt

På Holmegaard har I havudsigt, uanset hvilken lejlighed I bor i. Vandet er faktisk kun 250 m. fra jeres seng.

Holmegaard har privat grund ned til vandet, og I er velkommen til at benytte strandgrunden under jeres ophold. 

Ankomst & afrejse

For at sikre, at lejlighederne er klar til indflytning og lever op til vores rengøringsmæssige krav, vil nøglerne være klar til udlevering ved ankomst fra kl. 15.00 og skal ved afrejse afleveres senest kl. 10.00. 
Skulle der være særlige ønsker er I meget velkommen til at kontakte os direkte.

Rengøring

Når I booker et ophold i en af Holmegaards lejligheder er bestilling af slutrengøring obligatorisk. I slipper derfor for, at bruge tid på at gøre rent. I skal dog efterlade stedet ryddeligt og pænt, tømme jeres køleskab samt tage sengetøj af.

Fælleskøkken & spisestue

Der er under opholdet adgang til Holmegaards fælles køkken, spisestue og have. Køkkenet er udstyret med service, gryder, potter og pander i rigeligt mål, så der er til både den store gruppe, der laver mad i fællesskab og til den lille familie. Der er et komfur, to ovne og to induktionskogeplader. Køkkenet indeholder også to opvaskemaskiner, så det er let at rydde op.
Holmegaard giver mulighed for fællesskab, men også tid til ro i egne rum.

Fri WiFi

Booker du et ophold på Holmegaard har I fri WiFi. Adgangsoplysninger vil I få udleveret ved ankomst. 
På Holmegaard er der ingen TV i lejlighederne. Vi foreslår derfor, at I trækker stikket, læner jer tilbage og nyder Samsø helt uden filter.

Sengelinned & håndklæder

På Holmegaard er der kvalitetsdyner og puder til alle sovepladser. Det er muligt at leje sengelinned og håndklæder til jeres ophold på Holmegaard.

Det eneste I skal gøre er, at nævnte det i mailen ved booking. Linnedpakken består af et badehåndklæde, et almindeligt håndklæde og et sæt sengelinned per person. 

 
image00009.jpeg